Mægler
Som uvildig forsikringsmægler med tilladelse fra Finanstilsynet repræsenterer vi din virksomhed – ikke forsikringsselskaberne. Vores rådgivning tager derfor alene udgangspunkt i dine behov, risici og mål.
Personlig forsikringsmægler
Du får en personlig rådgiver, der kender dig, din virksomhed og forsikringsmarkedet. Sammen gennemgår I virksomhedens risici og nuværende forsikringer, så det bliver tydeligt, hvilke risici du bør forsikre dig imod, hvilke du med fordel kan forebygge, og hvilke dækninger du eventuelt kan undvære.
Den rette dækning
Når behovet er fastlagt, indhenter og sammenligner vi tilbud fra relevante forsikringsselskaber og forhandler dækninger, vilkår og pris på dine vegne. Du får et klart overblik og en kvalificeret anbefaling, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til din virksomhed.
Med dig hele vejen
Vi tager os også af den løbende dialog med forsikringsselskaberne. Din rådgiver følger forsikringsmarkedet og udviklingen i din virksomhed og sikrer, at du altid har de rigtige forsikringer og den rette dækning. Skulle der ske en skade, skal du blot kontakte din rådgiver – døgnet rundt. Så tager vi dialogen med forsikringsselskabet og sørger for, at du får den rette erstatning.
Kort sagt: Vi tager os af forsikringerne – så du kan tage dig af din forretning.