Om os
Hvem er vi?
Max Matthiessen Danmark
Max Matthiessen Danmark samler pension og sundhed, forsikring og kapitalforvaltning under ét navn. Det giver dig adgang til specialister, der hver især kender deres fagområde i dybden – og som samtidig kan se sammenhængene på tværs.
Mennesker rådgiver mennesker
God rådgivning kræver mere end modeller og markedsdata. Den kræver forståelse for de mennesker og den virksomhed, beslutningerne vedrører. Derfor lægger vi vægt på nærvær, kontinuitet og klare svar. Hos os ved du, hvem du taler med – og hvem der har ansvaret.
Lokalt nærvær. Nordisk udsyn.
Vores rådgivere har rødder i det danske marked og kender de forhold, du navigerer i. Samtidig er vi en del af en stærk nordisk organisation med specialister og erfaring på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Det giver os flere perspektiver og en større faglig rækkevidde – uden at skabe afstand til dig.
Ordentlighed er noget, vi gør
Vi tror på tydelig kommunikation og gennemsigtige processer. Vi siger, hvad vi gør – og vi gør, hvad vi siger. Du skal kende både mulighederne, konsekvenserne og begrundelsen bag vores råd. Vi giver hellere et klart svar end et bekvemt svar. Det er sådan, vi opbygger den tillid, et langsigtet samarbejde kræver.
En historie, der forpligter
Max Matthiessens historie begyndte i Sverige i 1889 med en enkel idé: at skabe tryghed ved at samle viden, sammenligne muligheder og sætte kundens behov i centrum. I dag er vi en nordisk rådgivningsvirksomhed med specialister i Danmark, Sverige og Norge. Meget har ændret sig gennem årene, men vores opgave er stadig den samme: at gøre komplekse beslutninger enklere og give dig mulighed for at træffe de rigtige beslutninger med ro i maven.